FLOJBORG.DK

Søren får to børn med 5 måneders mellemrum... - men meget passende i hver sin by!

 

 

 

 

 

De fleste af de sjove historier i min slægt foregår i Jylland. Måske fordi min farfar var barn af Himmerlandsrakkere. Men denne gang er det ikke rakker-slægten, det skal handle om.

Det handler faktisk slet ikke min egen slægt, men min svigersøns. For børnebørnenes skyld (eller måske mest min egen), har jeg slægtsforsket en hel masse i denne del også. Slægtsforskning slutter aldrig… 

Historien foregår lige midt i Jylland i tre små byer mellem Viborg og Randers:

Hammershøj, Tindbæk og Kvorning. Byerne ligger ikke mere end en times tid på gåben fra hinanden - ca. 4-5 km. mellem hver.

Byen Tindbæk ligger i det lille sogn Skjern. Altså ikke Skjern i Vestjylland... 

Jeg faldt over nogle begivenheder i kirkebogen og nogle navne i folketællinger, som ikke lød logiske. Så det blev jeg jo så nødt til at bore i.

 

 

 

Kromanden
Vi starter hos kromanden i Hammershøj, Mas Jensen Lang og hans kone Ane Kirstine. 

Mas er selv født i kroen sidst i 1700-tallet, for han er nemlig søn af den forrige  kromand

Mas og Ane Kirstine fik 8 børn på 12 år  - men de de 2 døde som spæde, Ane og Mads Peter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De 6 børn, der blev voksne var

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- Jens, der blev købmand i Randers og giftede sig med en ung kvinde, der senere blev modehandlerske.

- Karen, der findes ugift i kroen, da hun er 24 år gammel.

- Christen, der bliver husmand i byen.

- Søren, der bliver gårdmand i Tindbæk i en alder af 33 år.

- Schak, skolelærer og kirkesanger.

- Ane, bliver gift med mølleren i Karmark mølle. Ane bliver mor til Ane Sørine, der bliver mor til Andersine, som bliver mor til oldefar Knud Erik. Så er det på plads, hvis Mads på 11 år læser med.

Alle børnene ender altså i gode kår, ser det ud til.

Som det er sædvane, er den yngste datter, Ane, opkaldt efter sin storesøster, der døde som spæd 6 år tidligere. Ganske trist, så dør det yngste barn også, kun 3 måneder gammel og måneden efter dør moderen af brystsyge [lungebetændelse]. Så der er to begravelser i familien dette efterår. 1827 var et hårdt år for familien.

Historien her handler om barn nr. 4, sønnen Søren Madsen Lang. Se ham i mit slægtstræ, hvis du er interesseret i at studere hans familie nærmere.

Søren
Søren Madsen Lang er født i 1820. Efternavnet Lang er stavet lidt forskelligt, men jeg bruger altid den stavemåde, som er skrevet i kirkebogen ved barnets fødsel. Søren hedder Madsen Lang til mellem- og efternavn. Han er søn af Mads og derfor har han navnet Madssøn (Madsen) inde i midten. Og denne familie har et tilnavn, som de har taget til sig på et tidspunkt, nemlig Lang.

Der er brug for børnene hjemme i Hammershøj kro. Søren vokser op i kroen hos sin far og hjælper til derhjemme sammen med tre søskende og en tjenestepige. Flere af børnene bliver hjemme indtil de er i 20-erne. Det var ikke så almindeligt dengang, de fleste blev sendt ud at tjene som tjenestepiger eller som karle hos bønderne i omegnen. Men måske har der været rigeligt at se til derhjemme på grund af krodriften.

1852 i Kvorning
I 1852 er Søren blevet 31 år, han besøger nabobyen, Kvorning i maj måned. Det ved jeg meget præcist. Helt nøjagtigt ved jeg, at han besøgte en gård i Kvorning, og i den bor den 6 år yngre Karen med sine forældre. Hende skal vi høre mere om senere.

Samtidig på en gård i Tindbæk
I den anden naboby, Tindbæk i Skjern sogn, står den 32-årige Ane Marie i dette år i en slem suppedas. I januar måned er hendes mand, gårdmanden Søren Handskemager pludselig død af en blodstyrtning. Dvs. hun står alene tilbage som enke med ansvaret for 

en stor gård, 2 små børn, Maren på 4 og Niels på 2 år, en svigerfar, der bor hos hende på aftægt samt tjenestefolk.

 

 

 

 

 

 

Antallet af tjenestefolk viser, at det ikke er nogen helt lille gård. Jeg har ikke forstand på hartkorn og tønder land, så mere vil jeg ikke sige om det. Søren Handskemagers gamle far har tidligere ejet gården, men har på et eller andet tidspunkt overdraget den til sin søn. Dengang han overdrog gården til Søren Handskemager, ville han samtidig sikre sig, at han kunne blive boende på gården i resten af sit liv. Derfor oprettede de en aftægtskontrakt, der gav farmand ret til ophold og tilhørende forplejning på gården, så længe han lever.

Gode råd er dyre
Men nu er gårdmanden, Søren Handskemager, altså død, og den unge enke, Ane Marie, må se at finde en løsning, så gården kan blive drevet videre. Det gælder med andre ord om, at Ane Marie hurtigst muligt får sig en ny mand til at drive gården, lede tjenestefolkene, forsørge hende og børnene samt den gamle svigerfar. Som jo har krav på at blive boende. Valget falder på den jævnaldrende Søren Madsen Lang - kromandens søn fra Hammershøj. Mon det har været den store romance? Næppe! Ane Marie og Søren har sikkert ikke selv valgt hinanden, måske er det sognerådet, der har bestemt, hvem der skal drive gården videre og dermed gifte sig med enken.  

Det kan også være godsejeren på det nærliggende gods, der beslutter det. Hvis gården er en fæstegård, er det nemlig suverænt ham, der bestemmer, hvem der skal overtage fæstekontrakten og dermed drive gården videre og gifte sig med enken. Et fæste går ud på, at man har brugsretten over en ejendom, mod at man til gengæld afleverer en aftalt mængde afgrøder til godset hvert år - samt en årlig afgift til godsejeren. Disse aftaler skrev man ned i en fæstekontrakt ved overtagelsen af gården. Hvis bonden misligholder kontrakten, kan godsejeren smide ham ud og indsætte en ny fæstebonde. (Du kan finde fæstekontrakter på www.faesterogskifter.dk eller via Rigsarkivets hjemmeside, hvis det ikke lykkes på faesterogskifter.dk. faesterogskifter.dk er en database indtastet af frivilige. Den indeholder ikke alle landets fæster, men kun de fæster, der er blevet indtastet indtil nu.)

Søren og Ane Marie bliver gift
Nu er der bryllup i Skjern sogn, som Tindbæk hører under, 8 måneder efter at hun er blevet enke. Jeg gætter på, at Søren overtager både enken og gården i Tindbæk på samme tid. Ofte er der stor aldersforskel på ægtefolk i denne slags fornuftsægteskaber, men det var der altså ikke her. Uanset enkens alder (og udseende), vil man i dette tilfælde vælge en ung stabil og arbejdsfør mand til hende.

Gårdens beboere efter brylluppet
Søren flytter ind og overtager således både enken Ane Marie, den store gård, den forrige gårdmands far på aftægt, Maren og Niels og de 5 tjenestefolk. Sådan var datidens socialforsorg for enker og faderløse børn. 

Søren Lang gør Ane Marie gravid med det samme - så er det ligesom gjort - han skal jo sikre sig efterkommere, så gården kan blive i familiens eje (eller fæste - en fæstegård overgik også ofte til en søn). Han har måske lige glemt at fortælle Ane Marie, at han samme forår også har gjort den ugifte Karen i Kvorning gravid.

Kvorning, den kommende vinter
Vinteren er kommet, og vi er nu i februar 1853. Den ugifte Karen på 26 år føder en lille sund dreng hjemme hos gårdmandsforældrene i Kvorning. Altså 5 måneder efter at Søren blev gift med enken Ane Marie i nabobyen. Så dér har vi beviset for, at Søren var i Kvorning i maj måned 1852.  

Det er faktisk ikke så godt! Hun var jo en ugfit kvinde! Men Søren Madsen Lang møder op hos præsten i Kvorning og vedstår, at det er ham, der er far til den lille dreng. Han vedgår sig altså barnet, som også får hans navn: Søren Sørensen Lanng. Sørensen, fordi han er Sørens søn og også navnet Lang efter ham. Denne gang stavet med 2 n-er. Barnets fornavnet er nok opkaldt efter Karens far, der også hed Søren. Hun hed nemlig Karen Sørensdatter.  

Snakken må have gået på egnen - både i Kvorning, hvor Karens barn døbes i kirken og får navn efter en gift gårdmand i Tindbæk. Tro mig, de kendte hinanden ALLESAMMEN!

Det er ikke så godt at være ugift mor på den tid, men når en gårdmand på en større gård vedgår sig faderskabet, er Karen nok sikker på at modtage en vis økonomisk støtte til drengens opvækst. Hun har også været heldig, at hendes forældre ikke har slået hånden af hende. Hun bliver nemlig boende hjemme hos forældrene med den lille dreng. 

Der er kun en ting, der er værre for en ung kvinde, nemlig at have flere børn uden at være gift. Så kaldes man et “ugift fruentimmer”, og det var en særdeles nedsættende benævnelse.

Tindbæk juni 1853
Det har ikke været særligt sjovt for den gravide Ane Marie hjemme på gården i Tindbæk… Hun render rundt med stor mave, mens hendes mand tager til barnedåb i Kvorning og får sit uægte barn døbt. Nogle måneder senere, i juni 1853, 9 måneder efter vielsen og 4 måneder efter at Søren fik barn med Karen, føder Ane Marie, hjemme på gården i Tindbæk, Men det er desværre en dødfødt dreng. Det var en forfærdelig, hård fødsel, og fem dage senere dør Ane Marie af barselskomplikationer. Hun bliver begravet med den lille dødfødte søn i sine arme.

Nu er Søren alene, eller...
Og dog. Da Ane Marie nu er død, er det jo Søren, der alene står med ansvar forden store gård, den døde hustrus to børn, Maren og Niels, den døde hustrus svigerfar og gårdens 5 tjenestefolk. Det skulle han jo nok kunne klare, men han har brug for en ny kone, der kan klare husholdningen og opdragelsen af hans to stedbørn. Nu kunne det jo være nærliggende, at Søren gifter sig med Karen, som han har fået barn med - uden for ægteskabet - få måneder tidligere. 

Så det gør han - syv måneder efter Ane Maries død, i februar 1854. Hun har selvfølgelig den lille Søren Sørensen Lanng med sig, han er nu i mellemtiden blevet 1 år gammel. Måske har det været et kærlighedsægteskab denne gang. Det kunne man da godt formode…

Syv måneders sørgetid lyder ikke af meget, men det var faktisk helt almindeligt på den tid, at man ikke sørgede så længe, før man fandt en ny mand eller hustru, fordi der var brug for en ny ægtefælle til at klare landbruget eller husholdningen. 

Brylluppet mellem Søren og Karen blev holdt hjemme hos Karens forældre på deres gård i Kvorning. 

 

 

 

 

 

 

Tiden går
Karen er flyttet ind på gården i Tindbæk og de får endnu en søn året efter, i 1855, som kaldes Mads efter Sørens far, kromanden. Det er ofte brugt at opkalde første søn efter barnets farfar, og 2. søn efter morfar. Børneflokken består nu af Maren og Niels, som er Søren Handskemager og Ane Maries børn samt Søren og Mads, som er Søren Lang og Karens egne børn. 5 år senere, i 1860 får Søren og Karen også sønnen Søren Christian, men han bliver kun en uge gammel. Gudskelov når de at få ham døbt, inden han dør. Hvis ikke han var blevet døbt, kunne han nemlig ikke blive begravet i “indviet jord”, men måtte begraves udenfor kirkegården.

 

 

 

 

 

12 gode år
Søren og Karen får 12 år sammen. I 1866 dør Karen, 40 år gammel. Fællesbørnene Søren og Mads er 13 og 11 år gamle. Og Søren Madsen Lang er nu blevet 46 år gammel.

4 år senere, i 1870
4 år senere, får jeg i folketællingen i 1870 igen øje på, at Søren Madsen Lang. Karen er jo død 4 år tidligere, så hun er ikke med. Men til gengæld er Søren nu er gift med Ane Christensdatter. Sørens egne to børn, Søren og Mads er nu 16 og 14 år gamle. Maren og Niels, de to stedbørn er ikke hjemme længere. Konens gamle svigerfar er død (ham der for længe siden ejede gården). I stedet er der ansat en huslærer. Stadig 5 tjenestefolk. Det tyder på en pæn velstand, når man har råd til en huslærer. Sørens nye hustru, Ane, er 4 år ældre end ham, så hun har været omkring 50, da de bliver gift. Hun dør som 70-årig i 1887.

Hvem overtager gården?
Søren Madsen Lang driver gården videre. På et tidspunkt før hans død overdrager han den til hans ældste søn, Søren Sørensen Lanng, som derefter driver den videre. Man kan undre sig over, at gården ikke overdrages til Niels, som er det ældste drengebarn af den første gårdmand, Søren Handskemager. Men det skyldes, at Søren Handskemagers børn mister arveretten, når den nye gårdmand selv får drengebørn. 

Søren Madsen Lang bliver, ved overdragelse af gården til sin søn, aftægtsmand på gården, og han dør på gården i 1899 i en alder af 78 år.  

Hvad der videre skete med gårdens ældste børn, Maren og Niels, som en gang var arving til gården, ved jeg ikke…De er ikke så interessante for mig, for de er jo ikke min slægt.

Baggrunden for historien
Sådan en historie kommer der ud af at undre sig over kirkebøger og folketællinger (FT):

- Hmmm, han er lige blevet gift med Ane Marie, og så får han et barn med Karen 5 måneder senere...? Det er jo noget snavs - det må jeg hellere grave lidt mere i.
- Hvem er de Handskemager-børn, der bor hos ham i FT 1860? Jeg kunne slet ikke relatere disse børn til Søren!
- Hov, hvem er Ane Christensdatter i FT 1870? Jamen hun var jo død for længst - nåeh nej, hun hed jo Ane MARIE.

Men det er sjovt, som nutidens familierelationer også fandt sted på samme måned for 170 år siden.

Se flere historier her.