FLOJBORG.DK

Kirkebogen er slægtsforskerens vigtigste værktøj! Virkelig mange optegnelser om vores forfædre findes i perioden 1813 - 1892. Alt er bevaret og digitaliseret og opbevares trygt hos Rigsarkivet.

Andre trossamfund
De anerkendte trossamfund har deres egne krkebøger:

Kristne trossamfund
- Den fransk-reformerte kirke (1682)
- Metodistkirken (1865)
- Den reformerte menighed i Fredericia (1682)
- Den romersk-katolske kirke (1682)
- Den tysk-reformerte kirke (1682)

Andre trossamfund
- Mosaisk trossamfund (1682)

Hvis man tilhørte andre trossamfund, som ikke var godkendt, skulle begivenhederne føres ind i den kristne kirkebog. Senere er flere trossamfund blevet godkendt.

Før 1813
Kirkebogen før 1813 var en virkelig broget affære. Der var mange faconer på bøgerne og de blev ført meget forskelligt. Dog kan man være nogenlunde sikker på, at fødsler, vielser og dødsfald findes dér. De gamle kirkebøger kaldes Enesteministerialbøger.

Frederik VI
Kongen var et svageligt skrawl. Faderen var sindssyg og moderen havde han ikke forbindelse med, fra han var 4 år gammel. Men Struensee hærdede ham, og han kunne bestige tronen i 1808, 40 år gammel. Han er ikke kendt for sin begavelse, men han var handlekraftig og havde en god dømmekraft. Han regerede tæt med sine ministre i de år, hvor vi fik nye kirkebøger. Han var populær i bondebefolkningen, men bestemt ikke heldig/dygtig udenrigspolitisk. Det er hans skyld, at vi mistede Norge i 1814 til svenskerne. Men det var altså også ham, der fik styr på kirkebøgerne. Man ønskede at ensarte og stramme op på kirkebogsføringen i Danmark.

Ny kirkebog i 1813
Rescript af 11.12.1812 angav de nye regler for kirkebogsføring. En rescript er en befaling til en underordnet myndighed. Alle skulle tage nye bøger i brug med faste kolonner og afsnit i stedet for en stor pærevælling.  

Kirkebogen blev ført i to eksemplarer. For at sikre, at bøgerne blev fuldstændig ens, blev der givet faste regler for konferering. Opbevaring. De skulle opbevares i to forskellige bygninger  (brandsikkerhed).

Hovedministerialbog og Kontraministerialbog
Der skulle føres to eksemplarer:
Hovedministerialbogen (HM) - ført af præsten
Kontraministerialbogen (KM) - ført af degnen eller skolelæreren

På Fyn er begge versioner online (takket være de skønne frivillige), men i resten af landet må man de fleste steder nøjes med KM.

Før 1813 kalder man kirkebogen for Enesteministerialbog.

Er HM og KM ens?
Nej…

På samme måde, som der findes lægdsruller i 3 versioner, de lokalt førte, dem, der blev ført i herredet og de centralt førte. Der er langt flere detaljer i de lokalt førte, men det er de centralt førte, der er lagt online af Rigsarkivet. 

Navnets stavemåde kan variere. Da er det HM, der er juridisk gældende. Detaljer om dåbsvidner kan også variere. Og ikke mindst anmærkningsrubrikken kan variere i de to versioner af kirkebogen..

Kan man få lov at låne HM, hvis den ikke findes online?
Nej! Rigsarkivet låner den ikke ud, vi må kalre os med den version, der er online.

Eksempler på variation
2 tilfældige kirkebøger, min morfar og mormor:

Knud Rosenberg Nielsen, fødsel 25.06.1890 Skt. Knuds Odense: Detaljer om dåbsvidnerne er forskellige. Kontraministerialbogen har faktisk flest detaljer. 

Valborg Kirstine Hansen, fødsel 31.03.1890 Skt. Knuds Odense: Moderens fornavn er ens (forkert) i begge bøger, men i den ene er navnet streget ud og rettet til det korrekte navn.

Jeg har en lumsk mistanke: KM er skrevet først og præsten har skrevet af og sjusket…

Indhold af kirkebogen

Fødte/døbte (F)
- drenge
- piger

Konfirmerede (K)
- drenge
- piger

Viede (V)

Døde (D)
- mænd
- kvinder

Til- og afgangslister 1815 - 1875 (TA)

Jævnførelsesregister (J)

Bogstaverne i parentes er de "kaldenavne" vi slægtsforskere og Rigsarkivet plejer at bruge .

Læg mærke til, at drenge kommer før piger - naturligvis.

Til- og afgangslister (TA)
Kun i perioden 1815 - 1875, derefter overgik dette til sognefogeden eller politimesteren i det, man kalder Tyendeprotokoller (1875 - 1924).

I perioden 1815 - 1875 blev tyende ført i til- og afgangslister i kirkebogen, hvis de flyttede mellem sognegrænserne. Dvs. når de rejste ud af sognet, blev de skrevet på afgangslisten i det sogn de forlod. Pr. samme dato bør man kunne finde dem på tilgangslisten i det sogn, de rejser til. Det er kun de tjenende ånder, som føres i listerne. Og det varierer meget, hvilke persongrupper, der anføres i listen. 

Listerne føres i datoorden, dvs. der er mange indførsler pr. 1. maj og 1. november, som kaldes skiftedag. Dengang kunne man ikke skifte plads i utide, men kun på disse to datoer. I afgangslisten fandt jeg f.eks. min farfar, der forlod sin plads som gårdskarl i utide - han havde gjort gårdmandskonen gravid…

TA indhold
Listen kan indeholde:

- Navn
- Dato
- Erhverv (håndtering)
- Alder
- Hvilken gård/arbejdsgiver/sogn de forlader eller rejser til
- Henvisning til Jævnførelsesregister
- Anmærkning (bemærkning) 

Navnet findes altid, datoen som regel også. Men resten er meget forskelligt, så glæd dig ikke for tidligt.

Afgangsliste eksempel afgang
Eksempel afgangsliste Sæby, Hjørring 06.05.1858. Familien Kiel rejser til Torslev sogn. Skræddermester, hans kone og 3 børn er ført i afgangslisten. Altså ikke kun tyende…

Tilgangsliste eksempel 
Torslev, Dronninglund 1858. Familien Kiel er ført ind, men kun faderens navn er nævnt “med hustru og 3 børn, 13, 10 og 9 år”.

Jævnførelsesregister (J)
Supersmart påfund - hvis det er ført ordentligt.

Man kan slå en person op og finde sidehenvisninger til alle indførsler om en person.

Føres alfabetisk, dvs. alle med A føres samlet (indføres efterhånden som de optræder i KB, så altså ikke slavisk alfabetisk.

Kan være en del af KB eller en særskilt bog, der dækker flere kirkebøger.

Eksempel: Dorthe Marie Axelsen, Dalum, Odense. Jævnførelsesregistret for 1854 - 1875 viser:

- Hvor anført som fød 57-2
Så slår man op i KB fødte, der omfatter 1854 - 1875, som i dette tilfælde er: 1845 - 1889 (HM) 
Slår op på side 57 og finder barn nr. 2

- Hvor anført som confirmeret 75-4
KB Konfirmerede, samme periode, side 75, barn nr. 4

- Hvor anført på tilgangslisten 10-31
(samme fremgangmåde)

Hvor anført på afgangslisten 148-34
KB afgang, samme periode, side 148, nr. 34 - hun kommer ud at tjene som 14-årig i Søby (formentlig Nørre Søby). 30.04.1869.

Det vigtigste felt i kirkebogen?
Anmærkninger!

Eksempel 1:
Moderens ophold 10-månedersdagen før fødslen. Dalum sogn 1848.

Qvinden tjente 10 Maaneder
forud paa Klarskov i Marslev
Sogn, hvortil Anmeldelse send-
tes d. 27.02.1848.

Undfangelsessognet, Marslev, skal forsørge barnet, hvis det senere fik brug for fattighjælp i løbet af livet. Derfor flyttes gamle ofte “hjem” til fødesognet, når de ikke kan klare sig selv længere..

Eksempel 2:
Døde sønderjyder er en fest, se bare her:

22.04.1829 dør Thycho Hansen. I kirkebogen står:
Thycho Hansen, nu fjerdepart-Gaardmand af Maug-
strup, hvis forældre have været: Hans Eskild-
sen og Maren Hanses fra Nords… Sogn i
Jylland. Han havde været givt med Pigen
Kathrine Jørgensdatter fra Vilstrup i Jyl-
land. Han efterlader sig 6 Børn i Live, 
nemlig: 2de Sønner og 4 Døttre. Han var
omtrent 73 Aar gammel.

Eksempel 3:
Min oldefars bror er udlagt barnefader til denne tøs i 1838 i Simested, Viborg:

Karen Johannesdatter
et Slegfredsbarn 
- man undlod ikke at pointere, at barnet var uægte født. Her kaldet Slegfredsbarn.

Mor: Pige Mette Jensdatter, Indsidderske hos Niels Pedersen, Hierrestrup.
- bemærk, det er IKKE faderens navn, selvom det står i forældre-rubrikken. 

Anmærkninger:
Udlagt til Barne-
fader tjeneste-
karl Johannes 
Niels 
Baltasar 
Johansen fra Corsøegaard.
—
jfr S. 125 No. 7 og 8
Moderen fødte
3de Børn!

Nåeh ja, tænkte jeg, herregud, hun fødte tre uægte børn… Det kan jo ske for enhver.

Men det viste sig at være TRILLINGER. Vel at mærke LEVENDE trillinger. De to drenge blev hhv 15 og 17 dage gamle. Pigen blev 5 ½ måned gammel. Lidt vildt - i 1838! Og Johannes Niels Balthasar Johansen forsvandt fra da af fra jordens overflade. Hvis nogle af jer støder på ham, hører jeg gerne fra jer!

Eksempel 4:
Farfars bror, Emanuel f. 1868:
Boede i Sverige og vågnede en morgen og ville på arbejde. Men det var 2. påskedag. Hans samlever mente, at der måtte være noget rivende galt. Det viste sig, at han led af demens forårsaget af syfilis. Han blev derfor sendt tilbage til Danmark, hvor han var født, og endte sine dage på Sindssygehospital i Viborg.

Eksempel 5:
En 47-årig husmand og en 43-årig "pige" skulle giftes i Kirkeby sogn på Sydfyn 07.09.1873, MEN 

HM
NB: Der blev intet af Vielsen, da Bru-
den ikke kunde svare Ja paa Præstens 
Spørgsmaal til hende i Kirken paa 
Vielsesdagen d. 7. September 1873

KM
Vielsen blev ikke fuldbyrdet, da
Bruden vægrede sig ved at 
sige Ja paa Præstens Spørgsmaal.

Hvor findes kirkebøgerne online?
Mange steder.

familysearch.org - indeholder mange indtastede kirkebøger. Mormonernes hjemmeside, som er verdensomspændende. Deres frivillige gør et virkeligt stort arbejde for at transskribere materiale - også fra Danmark, så personerne bliver søgbare.

ancestry.se - indeholder ogs¨en stor mængde danske kirkebøger, der er indtastede (og derfor søgbare). En kommerciel amerikansk side, men der findes meget, der kan søges gratis.

danishfamilysearch.dk - en kommerciel hjemmeside, der er lavet af to danskere, der er bosiddende i Australien. Siden er gratis at bruge, og man kan købe sig adgang til at slippe for en masse reklamer. Prøv selv siden, hvis du har lyst. Jeg bruger den sjældent.

Hjemmesiden Sall Data ao.salldata.dk - som også indeholder meget mere end kirkebøger, men det tager vi en anden dag... Salldata er meget brugervenlig og ejes og drives af Lars Jørgen Helbo i Hammel.

På Rigsarkivets hjemmeside rigsarkivet.dk  - her er to muligheder:

- Arkivalieronline, kaldet AO
- Søg og bestil

Hvor skal du starte?
Hvis du "famler lidt i blinde", bør du starte på en af disse tre: Familysearch.org, Ancestry.se eller Danishfamilysearch.dk.

Årsagen er, at de har en mængde indtastede kirkebøger. Derfor er en person søgbar på disse tre hjemmesider. Det er lettere at søge efter en persons navn og få svaret på, hvor han/hun findes, end det er at bladre side op og side ned i de originale kilder.

Hvis du søger et bestemt opslag, f.eks. en konkret fødsel, så ville jeg bruge ao.salldata.dk eller Rigsarkivets hjemmeside.

Søgning med familysearch.org
Opret et gratis log ind.

Vælg Søg, Optegnelser, Flere valgmuligheder.

Jeg søgte på Carl Nielsen, føde 1860 i Odense, ægtefælle Henriette Rosenberg.

Fandt på et øjeblik:

Carl som far til datterens Emilies fødsel.
Carl som far til sønnen Knud (morfar).
Carl som far til sønnen Morits.
Carl anført som far til sønnen Eriks død i USA i 1968. Altså længe efter Carls død.

Søgning med ancestry.se
Rigsarkivet og Ancestry har lavet en aftale om, at danskere har fri adgang til at søge danske kirkebøger 1812 - 1924 på deres hjemmeside uden at skulle betale abonnement.

Opret et gratis log ind.
Vælg Sök!
Vælg Sök igennem alle dokument.
Rul ned og klik på landkortet på Danmark.
Rul ned og vælg i højre side næsten nederst "Danmark, Kyrkböcker 1812 - 1924, Födelse, vigsel og död" (det er den med mere end 47 millioner opslag).

Jeg søgte efter Carl Nielsen, f. 21.10.1860 i Odense.

Fandt hans konfirmation og vielse på et splitsekund. - fordi de var indtastede af Ancestry. 

Du kan også få fuld adgang til ALT ved at betale abonnement. Eller hvis du bruger dit biblioteks adgang. Nogle kommuner giver nemlig gratis adgang til Ancestry via deres hjemmeside. Besøg din kommunes biblioteks hjemmeside. Vælg Netbiblioteket eller Digitale adgange. Søg efter "Ancestry". Derefter kan du logge ind med dine lånerkortoplysninger og få fuld adgang. På Fyn er det desværre kun borgere i Odense kommune, der har denne mulighed.

Søgning med ao.salldata.dk
Lad være med at udfylde amt, bare skriv nogle bogstaver af sognets navn. Det er helt enkelt!

Derefter fremkommer en lang oversigt over alle sognets kirkebøger, som du kan klikke dig ind i.

Søgning med Rigsarkivets Arkivalieropnline
rigsarkivet.dk
Vælg AO
Rul ned og vælg Kirkebøger
Vælg “Kirkebøger fra hele landet
Skriv navn på amt
Skriv sognets navn

- så fremkommer et billede med sognets kirkebøger. De benævnes med vidt forskellige navne, men dog overskueligt nok.

Søgning med Rigsarkivets Søg og bestil
rigsarkivet.dk
Søg og bestil

Arkivskaber = sognets navn
Arkivserie = kirkeb

- her fremkommer kun KM (suk).

Arkivskaber = sognets navn 
Arkivserie = hovedmin

- her får man så HM serveret.

Men begge steder er der hele tre henvisninger til det samme.

Endnu mere SUK!

Svært at læse kirkebøgerne?
Må jeg have lov at anbefale bogen Gotisk :-). Den kan købes på www.gotisk.dk

Hjælp til tydning
Slaegt.dk forum
Gratis for alle. Alle kan registrere sig som brugere. 
Medlemmer kan se og spørge/svare mere end gæster.

Du kan også få hjælp til at slægtsforske i Aneefterlysning.

Kilder
flojborg.dk -> Slægtsforskertip -> Kirkebøger 1813-1892
flojborg.dk -> SlægtsforskerTIP -> Tyende

familysearch.org

ancestry.se

danishfamilysearch.dk

ao.salldata.dk

rigsarkivet.dk 
- tryk på stregerne øverst til højre. Skriv i søgefeltet "Kirkebøger - Kom godt i gang"
- Arkivalieronline
- Søg og bestil 

slaegt.dk  
- FORUM, hvor andre slægtsforskere kan hjælpe dig med tydning og brug af kirkebøger

Andre artikler om emnet
Kirkebogen før 1813
Tyende - hvad kan man finde om dem (handler om perioden 1875 - 1924)

Mette F 09.2024