FLOJBORG.DK

Skolehistorie i Danmark
Dette er et kort resumé af Erik Nørrs foredrag i Odense i 2017. Erik Nørr har skrevet bøger om skolehistorie, han er historiker, dr. phil. og tidl. seniorforsker på Rigsarkivet. I slutningen af artiklen findes en række konkrete råd til, hvordan man finder arkivalierne. 

 

I 1814 kom en ny skolelov. 

Skolehistoriens grand old man var Joakim Larsen, 1846-1920. Siden Joakim Larsen er udgivet 6 jubilæumsskrifter og 6 disputatser, herunder Erik Nørrs: Præster og administrator 1800-1841 samt Præsten, kommunen, skolen.

I 1780-erne blev skolevæsnet sat i gang af oplyste godsejere.

I 1789-1814 nedsattes Den store Skolekommission. Meget vidtrækkende forslag, bl.a. om mange forskellige fag.

Omkring år 1800 fandt man ud af at begrænse det til færre fag og en forsøgsordning blev gennemført på Sjælland, Lolland-Falster og Fyn i 1806. De følgende år gennemført i Jylland.

J.L. og C.D. Rewentlov var foregangsmænd.

Der er 5 skolelove fra 1814, for landsogne, købstæder, København, hertugdømmerne og mosaisk. + 3 skoleordninger i 1814 for Als nørre og søndre del samt Ærø.

1814: Et turbulent år med Statsbankerot, Kielerfreden, Wienerkongressen. Mange klager – det kostede jo penge. Flest klager fra jyske sogne. I 1816 var Kancelliet ved at sløjfe skoleloven igen. Klagerne gik på uduelige lærere, mangel på skoler mm. Men den fungerede på øerne, så man fastholdt loven. Dog mulighed for lavere løn til lærere, indskrænke skolen i form af længere ferier m.v.

På Rigsarkivet findes 11-12 bøger: Indbundne skoleplaner i Kancelliet. Man har samlet de bevarede skoleplaner for sognene for perioden 1814-1848.

Der findes 4 godkendte skoleplaner (ikke det samme som iværksatte) i perioden 1809-1813. De fynske købstæders skoleplaner startede i Odense i 1815, Faaborg, Svendborg og Nyborg omkring 1830.

Skoleloven foreskrev, at man skulle have bedre skolebygninger. De var indtil da meget sølle. Loven anviste hvordan bygningen skulle være (højde til loftet, areal, udenomsfaciliteter mm.). Fra 1814 og frem blev der derfor opført mange nye skolebygninger.

Lærerlønnen var meget varierende trods loven. Der ses eksempler på, hvordan der var fradrag i årslønnen.

Læreruddannelsen: Seminarier blev oprettet i perioden 1791-1850 i Slesvig-Holsten, Sjælland, Fyn. Brahetrolleborg 1795-1826, Skaarup 1803-2011. Mange blev dog sammenlagt/nedlagt i midten af 1800-tallet, da man havde fået uddannet lærere nok.

Vester og Øster Flakkebjerg herred i Sorø amt: I 1815/17 var der 19 seminarister, i 1844 er der 48. Lærere i Vestjylland: 50 stk, heraf 16 under 21 år, 9 var 21-15 år og resten over 25 år. Næppe alle seminarieuddannede.

Biskop Mynster i Vester Flakkebjerg herred skriver i 1836 om Bjerre skole: Peter Jensen, tilforn forfalden til drik og løsagtighed, ny kone har hjulpet. Og om Stigsnæs skole: Niels Lerche, indskrænket og dårlig begavet, dårlig til at stave, men flittig.

Biskop Faber i Odense, 1838 beskriver sine lærere lige så farverigt.

1814: Ikke skolepligt, men undervisningspligt. I praksis var der skolepligt, da de færreste kunne undervise børnene hjemme.

Skolesagen i Stænderforsamlingen, Viborg 1838: Ole Kirk imod den tvungne skolegang og fastlåste undervisningsmetode.

Lov 1855: Forpligtelse til skolegang bortfaldt, hvis forældre eller andre kunne undervise dem, så de kunne bestå eksamen.

Christen Kold og friskolerne startede i 1850.

Skolegang og markarbejde: Bøder hvis børnene forsømte. 3 skilling pr. dag. I 1867 blev kun en begrænset del af bøderne opkrævet. Fattiglemmer kan ikke betale, dvs. fattigkommissionen skal betale til skolekommissionen. Det gjorde man altså ikke i praksis. Man så også bort fra forsømmelse, hvis f.eks. vejret havde været dårligt og høsten derefter skulle i hus.

Skolegang og konfirmation: Barnet skal i skole for at kunne blive konfirmeret. Blev derefter udskrevet af skolen.

Også de handicappede skulle i skole. Døveskole i Kbh., resten gik i den almindelige skole.

Realskoler, betalingsskoler og friskoler: Der blev oprettet borgerskoler i købstæderne. Borgernes børn skulle lære mere og ikke gå i skole sammen med underklassens beskidte børn. Friskolerne i byerne betød, at de var gratis, har intet at gøre med Kolds friskoler på landet. Senere kom store kommuneskoler.

I 1846 holdt Odense by stadig landsbyskolens form, den var altså ret sen til at indføre kommuneskoler. Først i 1863.

20 privat skoler i Odense i 1846. I realskolen gik 141 drenge. Der var 6 pigeskoler med undervisning i fransk, tysk, håndgerning m.v. samt 13 skoler for småbørn.

Sognepræsters, herredsfogedens og godsejerens børn ses ikke i kommuneskolen. De ansætter en privatlærer.

Danske skolelove 1814-1958: 5 love. Derefter et hav af love.

Kommunallove: 1837-41 kommuner oprettes, det har også betydning for skolevæsnet. 1867-68 sogneråd og byråd, deling af lokalt skoletilsyn.

1814-1937 formål: Undervisningen skal danne børnene til gode og retskafne mennesker i overensstemmelse med den evangeliske kristne lære.

1937 formål: Folkeskolens formål er at fremme og udvikle børnenes anlæg og evner og styrke deres karakter og give dem nyttige kundskaber. Kristendomsundervisningen skal være i overensstemmelse med den evangelisk-lutherske lære.

Hvilket karaktersystem er der brugt? Det er meget forskelligt i protokollerne. Eksempel:

Den Ørstedske skala UG = 8, Mg = 7, G = 5, Tg = 1, Mådeligt = -7, Slet = -23

En tilsvarende skala, hvor der blev lagt 7 til alle ovenfor anførte tal. Derved kun en negativ karakter. Andre steder er der "1" imellem hver karakter i protokollen.

Ud over skolernes egne protokoller, var der andre, der førte tilsyn og registrerede oplysninger om skolerne, herunder bygninger, lærere og elever. Og der er skrevet meget litteratur om skolevæsnet.

Lokalt tilsyn: Skolekommissionen, præsten var født formand frem til 1933. Fra 1867 overgik den økonomiske forvaltning til sognerådet.

Regionalt tilsyn: Skoledirektion (amtmand, provst, forretningsfører), fra 1857 et medlem valgt af amtsskolerådet. Arkivalier i provstearkivet.

Biskoppen visitats, men fratages ’magten’.

Centralt tilsyn: Danske Kancelli - fra 1848 Kirke- og undervisningsministeriet.

Det er altså disse "arkivskabere" vi skal opsøge, når vi leder efter materiale om vores forfædres skolegang.

Man kunne ikke udmeldes af skolen fordi man skulle ud at tjene i et andet sogn. Man indførte begrebet "følgeseddel", altså man skulle medbringe en seddel fra det gamle til det nye sogn. Det blev der snydt meget med.

Hvad er forskellen på en byskole og en landskole? F.eks. Skt. Hans Landsogn i Odense i 1930, kunne ikke få lov at kalde sig byskole. Særlige bestemmelser for en købstadsskole, som f.eks. havde ret til mellem- og realskole.

Rytterskoler indført 1721  af Chr. IV i rytterdistrikterne, altså de distrikter, hvor der var soldater. Da man byggede skoler i 1814 bevarede man rytterskolerne, for de var gode nok. I de sogne, hvor der var rytterdistrikt, var der rytterskoler.

 

Arkivalier
Her følger nogle praktiske eksempler på, hvordan man søger efter de forskellige arkivalier i databaser hos Rigsarkivet og hos lokal- og stadsarkiver. Generelt er der 75 års tilgængelighedsfrist på skolearkivalier. Dvs. du kan frit få adgang til materiale til og med 1948 lige nu. Man kan søge om at se nyere materiale. På skolernes loft, på lokalhistoriske arkiver, hos Rigsarkivet, på præstegårdens loft, på nedlagte skolers loft – altså også hos private personer, kan du finde arkivalier, der handler om dine forfædres skoletid. Mulighederne er mange, men langtfra alt er bevaret.

Om at søge på Rigsarkivet eller i lokalarkivers databaser
Her gennemgås de mest typiske arkivalier og der gives eksempler på, hvordan du finder dem. Hvis materialet befinder sig på Rigsarkivet,skal du søge det i databasen Daisy. Start da på www.rigsarkivet.dk og vælg "Søg og bestil".

Hvis materialet ligger på et lokalarkiv, start da med at søge på www.arkiv.dk og skriv et søgeord i søgefeltet. Her er arkiverne i gang med at registrere deres materiale, men der er lang vej igen. De kan godt have mere på lager, end du kan se på arkiv.dk. Du kan nemt kontakte lokalarkiverne rundt i landet; brug onkel Google til at finde deres kontaktoplysninger og åbningstider.

Skoleplaner
De findes for alle sogne og opbevares centralt i Kancelliet. Dette arkiv findes hos Rigsarkivet. De kan også findes i skolekommissionens arkiv og præstearkivet. Ikke alle er bevaret.

Rigsarkivets hjemmeside, "Søg og bestil", Arkivskaber: danske kancelli. Arkivserie: skoleplan. Prøv også at søge lidt mere bredt ved at ændre arkivserien til "skole".

Skolekommissionens forhandlingsprotokol
Den indeholder forhandlinger, skoleregnskaber, forsømmelseslister og eksamenslister.

Der findes mere end 2.000 arkivalier af denne type hos Rigsarkivet.

Søg og bestil. Arkivskaber: skolekommission. Arkivserie: protokol. Lav derefter en mere detaljeret søgning, så du ikke får færre søgesvar frem – eller rul ned i listen, der præsenteres alfabetisk.

Skoleprotokol
Indeholder mandtal over børn og tyende i skoledistriktet samt forsømmelsesprotokoller (kun ganske få af sidstnævnte er bevaret).

Skoleprotokoller er kommunale, så det er kommunens ansvar at bevare protokollerne. Landkommuner har eget lokalarkiv, hvortil der ikke var afleveringspligt, mens de store byer har et byarkiv med afleveringspligt, og som har regler for opbevaring m.v. En del af landkommunerne har afleveret materialet til Rigsarkivet.

Rigsarkivet har mere end 250 søgesvar, hvis man laver en søgning. Søg efter Arkivserie: skoleprotokol.

Materiale hos lokalarkiverne (og de store byarkiver): Søg på arkiv.dk med søgeord f.eks. ’skoleprotokol’. Mere end 300 skoleprotokoller er lige nu registreret dér, men kontakt arkivet i den by/det område du søger, for at spørge om, hvad de har.

Historiens Hus i Odense har alle skoleprotokoller og fraværsprotokoller for Odense Købstad.

Skolejournal/skoledagbog (fra 1814)
Læreren skal føre en journal over børn i distriktet, bl.a. indskrivningsjournal mm.

Heri kan man læse om skolegangen, forsømmelser, og måske hvilket nummer i klassen barnet er. Forkortelser ’VK’ =  Vogter Kvæg. ’K Pl’ kørt plov. ’Undsk’ Undskyldt (fravær). ’Fader syg’.  Forklaringerne var vigtige, for det kostede en bøde, hvis eleven havde fravær uden lovlig grund.

Skolejournaler findes hos Rigsarkivet, ca. 2.700 styks. På arkiv.dk findes der ca. 50 af disse for hele landet.

Arkivskaber: skole. Arkivserie: journal. Kig dem igennem eller indkreds din søgning.

Eksamenslister
Eksamensprotokoller/-lister kan være ført i skolekommissionens forhandlingsprotokol eller ligge sammen med forsømmelseslister i skoleprotokollen. Kan også være sendt ind til provsten og ligger derfor i provstearkivet.

Søgning: Se afsnittet Skolekommissionens forhandlingsprotokol eller afsnittet Skoleprotokol.  Men derudover kan du søge med Arkivskaber: provst og Arkivserie: eksamen. Eller måske Arkivskaber: provst og Arkivserie: skole.

Skoleberetninger
Hvert år skulle skolekommissionen udfærdige en beretning om hver skole. Provsten samlede sammen og sendte ind til Kancelliet. Ikke alt dårligt blev indberettet - det kunne jo gå ud over biskoppen selv ;-).

Søgning: Arkivserie: skoleberetning. Dér findes 250 pakker sorteret amtsvis under arkivskaberen ”Min. for kirke- og undervisningsvæsnet”. Enkelte er også gemt under provstierne eller selve skolen/kommunen.

Karakterbøger
Karakterbøger findes ikke i offentlige arkiver, dér findes kun eksamensprotokollen. Karakterbøger kan i heldigste fald findes i privatarkiver.

Søgning: Arkivserie: karakterbog. Dette giver ca. 70 søgesvar for hele landet. Men karakterbøger kan gemme sig som led i et større privatarkiv, så søgeordet "karakterbog" ikke duer. Men søg på et familienavn som arkivskaber og se, om der er gemt nogle privatarkiver fra den person du leder efter.

På arkiv.dk giver en søgning på "karakterbog" mere end 450 søgesvar.

Her vil der måske være bedre gevinst ved at gå på jagt i familiens ældste medlemmers gemmer.

Lærerens embedsbog
Der findes 900 af disse på Rigsarkivet.

Søgning: Arkivskaber: skole, Arkivserie: embedsbog. Indskrænk derefter din søgning eller rul igennem listen.

Skolevisitatser
Både biskoppen og provsterne førte kontrol med skolerne. Visitatsprotokoller ligger derfor i bispearkiverne eller i provstearkiverne hos Rigsarkivet. Provstens indberetninger er mest detaljeret, han havde nemlig bedst kendskab til den enkelte skole.

Søgning i biskoppens arkiv: Arkivskaber: stift, Arkivserie: visitats. Dette giver ca. 100 resultater for hele landet. Indkreds derefter din søgning.

Søgning i provstens visitats: Arkivskaber: provsti, Arkivserie: visitats. Dette giver mere end 80 resultater for hele landet. Indkreds derefter din søgning.

Trykte kilder til skolehistorie
Heri kan findes mange oplysninger om skolebygninger, f.eks. billeder og beskrivelse af skolen. Der findes også masser af statistik over lærerembeder og lærere. Her kommer en række eksempler, søg i detaljer på www.bibliotek.dk.

Bog: Danmarks Folkeskole
Bog: Folkeskolen i Danmark – indeholder oplysninger om lærerne, deres løn osv.
Bog: Dansk Skole-stat, 1933 – indeholder billeder af skolerne, biografier over lærere på det tidspunkt.
Bog: H. Friis-Petersen: Dimittender seminarier 1781-1880.
Bog: Samme, Studenterne ved Københavns Universitet 1479-1880.
Bog: Fortegnelse over de eksaminander, der bestod prøven for lærere og lærerinder i Folkeskolen og Forskolelær…
Bog: Karakterer gymnasier og realskoler til 1948.
Hjemmeside: Realeksamen, karakterer blev offentliggjort i aviserne. Søg på Mediestream på Google og vælg linket til Det Kongelige Bibliotek.
Bog: K. Bang Mikkelsen: Fynske degne og studenter.
Bog: Odense Katedralskoles historie.
Bog: Dansk skolehistorie bind 1-5, Vilkår, visioner og hverdag gennem 500 år. 8 udvalgte lokalområder, bl.a. Odense og Odense herred.
Hjemmeside: Københavns Stadsarkiv har digitaliseret skoleprotokoller i stort omfang.

Mette F. 05.2024