FLOJBORG.DK

Krongods
Frem til 1660 kunne kun kronen (kongen) og adelen eje gods. Derefter kunne også borgere eje gods.

Man ville sikre hærens nationale relation. Derfor oprettede kongen ryttergods.

Ryttergods
Ryttergodserne ledes af en regimentsskriver. Overtilsyn af amtmanden, regimentschefen og en krigskommissær. I 1670-erne udgjorde ryttergodset ca. 9% af al bondejord. Ryttere fik seks fag bolig, hest, boligudstyr. Skatte-, landgilde- hoveri-. og tiendefrihed.

Fra 1732
Nu skulle rytterbønderne svare skat.
I perioden 1737 - 1740 blev rytterne flyttet til købstæderne.
Derefter blev der mindre og mindre ryttergods. Det hele var væk omkring 1770-erne.

Det fynske ryttergods
Der var 470 fynske gårde i 1682.

Dertil kom rytterskoler i en lang række byer.

Der fandtes også vildtbaner, som kongen brugte til jagt. Disse baner blev markeret med sten eller træstykker.

Arkivalier
På Rigsarkivets hjemmeside vælges "Søg og bestil".
Søgeord i øverste linje
ryttergods
vildtbaner
rytterdistrikt

Mette F 05.2024

Artiklen udbygges senere.