FLOJBORG.DK

Når en bonde får en gård i fæste laves der en kontrakt, et såkaldt fæstebrev mellem fæsteren og godsejeren, som ejer gården og jorden. Fra 1719 udstedes fæstebrevet i to eksemplarer og derudover indføres det i godsets fæsteprotokol. Fæstevæsen blev afskaffet ved lov i 1919.

Man kunne fæste en gård, et husmandssted, en mølle, en smedje, et stykke jord mm., altså bygninger eller jord, som lå på godsejerens jord. Ved indgåelse af kontrakten betalte man en indfæstningsafgift og fik retten til at bruge og dyrke stedet. Til gengæld skulle man gøre noget for godsejeren og betale løbende afgift til ham - det blev skrevet ind i fæstebrevet og i fæsteprotokollen. 

Rigsarkivet (RA) har lagt langt de fleste fæsteprotokoller online, men godserne har faktisk ikke afleveringspligt, så en del befinder sig desværre ude på godserne stadigvæk - hvis de da overhovedet er bevaret. Så moralen er: Kender du en godsejer: Så overtal ham/hende til at aflevere materialet til Rigsarkivet, så vi alle kan få glæde af det.

Udover det online materiale, der kan ses som billeder på Rigsarkivets hjemmeside, har jeg været med til at lave en hjemmeside, www.faesterogskifter.dk hvor du kan søge på fæstere i hele landet. Her er indtastet fæsterens navn, stednavnet, datoen for fæstet og den tidligere fæsters navn. De sidste er ofte interessant, for gårde og husmandssteder gik tit i "arv" mellem far og søn - eller måske en svigersøn, som blev tvunget til at gifte sig med datteren. Det var også helt almindeligt, at en ny fæster overtog en enke i huset/gården. 

Her kommer 3 eksempler på, hvordan du finder frem til dine forfædres fæster:

EKSEMPEL 1 - DEN LETTE
Start altid på hjemmesiden www.faesterogskifter.dk

Vælg "Fæster" og skriv lidt af navn og stednavn. Vi vil søge efter Daniel Johansen, Taarup på Østfyn.

Søgning: Fornavn: "dan", Efternavn: "joh", Amt = "svendborg"'

Her kommer flere frem, men kun én fra Taarup i Frørup sogn. Klik på personen, og klik videre ind på en oversigt over hans fæste. Bemærk noterne om ham, f.eks. at han hænger på enken... Vælg derefter link ind til siden i fæsteprotokollen, hvor hans fæste findes.

En ny søgning kunne være at se, om han også optræder som "forrige fæster". Søgning: Sted: "frø", Amt: "svendborg", Forrige fæster: "daniel". Det gjorde han. Fæstet går videre i 1836, fordi Daniel dør. Så blev jeg så klog og kan skrive dette ind i min slægtsforskning. 

EKSEMPEL 2 - DEN TUNGE
Vi har indtastet mere end 50.000 fæsteres navne på www.faesterogskifter.dk, men der kan findes fæsteprotokoller, som vi ikke har fået øje på endnu. Disse skal man lede efter via Rigsarkivets hjemmeside.

Der findes en oversigt over, hvilke godser, der lå i hvilke sogne for Nørrejylland. Man skal nemlig kende godsets navn for at finde personen: Stedregister, Nørrejyske godsarkiver - på side 103 i bogen (opslag 111), kommer sognene i alfabetisk orden og derefter en henvisning til, hvilke godser, der fandtes i sognet. Der findes desværre ikke tilsvarende registre for Fyn, Sønderjylland og Sjælland.

Rigtig mange fæsteprotokoller og navneregistre findes online, og dem får du i givet fald vist på skærmen, når du søger på Rigsarkivets hjemmeside.

Vi vil nu lede efter Olle Pedersen, der er søn af Peder Larsen i Overdraaby, som måske fæstede familiens gård, da faderen døde i 1765. Ved hjælp af et landkort, f.eks. krak.dk finder jeg ud af, hvor landsbyen ligger. Måske er det Jægerpris gods?

Søg på Rigsarkivets hjemmeside rigsarkivet.dk og vælg "Søg og bestil". Her udfyldes Arkivskaber = Jægerspris og Arkivserie = fæste, Dato = 1765-1775.

Vi skal starte med at finde personen i "Navneregister til fæsteprotokol" eller "Register til fæsteprotokol" (hedder lidt forskelligt efter hvilken medarbejder hos RA, der har registreret materialet).. Dér finder du dato for fæstet samt en henvisning til protokolnummer og sidetal i protokollen. I 69 betyder protokol nr. 1 og håndskrevet sidetal 69 i protokollen. Men i dette tilfælge er der ikke noget navneregister... Dvs. vi må lede direkte i fæsteprotokollen omkring det årstal faderen døde. Husk, at fæstekontrakter bestemt ikke var 1. prioritet i godsejerens arbejdgang, så der kan gå lang tid før fæstebrevet bliver udfærdiget.

Her findes en protokol, der dækker perioden 1763-1819. Og så er det bare at lede... Fandt ham på side 69.

Findes protokoller og navneregistre ikke online, må du afsted til den afdeling af RA, som har protokollen liggende. ELLER bestille arkivalien til den læsesal, der ligger nærmest på dit hjem.

EKSEMPEL 3 - DEN VIRKELIG TRÆLSE METODE
Her kommer et eksempel på en protokol, der ikke findes online:

Anders Jeppesen dør i 1763 i Gudbjerg sogn, Gudme Herred, Svendborg amt. Anders var fæstebonde. Mon hans søn overtager gården i fæste efter ham? Sønnen hedder Willum (måske Wilhelm) Andersen, født ca. 1743, død 1827 i Gudbjerg. Bonde i Gudbjerg sogn, Gudme Herred.

Registratur for Fyn (der både handler om fæster og skifter): Slå op under sognets navn og pejl dig ind på hvilket gods der er tale om. I sogneregistret fandt jeg ud af at der var tale om Mullerup gods.

I resten af landet må du ved hjælp div. hjemmesider pejle dig ind på, hvad godserne hed i området og derefter søge efter fæsteprotokollen på Rigsarkivets hjemmeside.

Navneregistret til fæster for Mullerup gods findes desværre ikke online, så det må bestilles til gennemsyn på Rigsarkivets læsesal. Bestil Arkivskaber = mullerup, arkivserie = fæste.

I navneregistret fandt jeg:

• Willum Jeppesen * Dongs Højrup. G. Lakkendrup 02.01.1775, I 112 - Romertal I betyder protokol nr. 1, det næste er sidetallet.
• Willum Andersen * Gudbjerg, G. der 06.06.1775, I 113 - G står for Gård.
• Peder Jeppesen * Dongs Højrup G. Gudbjerg 06.04.1739, I 35
• Anders Jeppesen * Dongs Højrup, G. Gudbjerg 29.04.1741, I 37 (Rasmus Rasmussen) - Navnet i parentes er den person han overtager fæstet efter.
• Hans Jeppesen * Dongs Højrup G. Høje 11.03.1752, I 67 (Christian Hansen)
• Rasmus Jeppesen i Dongshøjrup G. der 28.01.1764, I 88 (Faderen Jeppe Andersen +) - plustegnet er et kors, dvs. Jeppe er død.
• Anders Wilhelmsen i Gudbjerg G. der 12.04.1814 II 14 (Faderen, Vilhelm Andersen)

Selve fæsteprotokollerne var desværre heller ikke online, men jeg skal have fat i bog nr. 1 og 2 for Mullerup Gods. Derefter bestiller jeg fæsteprotokol I til læsning på den nærmeste læsesal..

Jeg slår op på de anførte sidetal og tager fotos af de relevante sider.

Findes fæsteprotokollen ikke hos Rigsarkivet?

Det skyldes ofte, at den er smidt ud, eller at nutidens godsejere synes, at de er bedre til at opbevare protokollerne end Rigsarkivet. Så hvis du kender en godsejer, der gemmer på de gamle protokoller selv, så OVERTAL ham eller hende til at aflevere dem til Rigsarkivet. Der er desværre ikke afleveringspligt på fæsteprotokoller. Men nogle godsejere gider gost at vise fæsteprotokollen til besøgende. Men det er da noget bøvl, at man er nødt til at besøge godset...

Hvilket gods hørte min ane til?
Jeg har lavet en ny artikel, der kan hjælpe (hvis ikke fæstet findes på www.faesterogskifter.dk)

Sogne på Fyn - hvem ejede jorden?

---

Registrering af fund
Nu er det tid til at komme hjem og registrere fundene i vores slægtsforskning. Billederne af skifteprotokollen gemmes og knyttes til personens "kartotekskort" i dit slægtsforskningsprogram. Derudover oprettes en "Begivenhed", der hedder Fæste. Dér beskriver du hvad han fæstede og hvilken dato - og selvfølgelig gerne de spændende detaljer fra skifteprotokollen, f.eks. om der følger en enke eller en grim datter med i "købet". HUSK KILDE til oplysningerne: "Fæsteprotokol, Mullerup gods, 17xx-18xx, side 113".

Mette F 09.2024