GDPR og slægtsforskning - hvad må vi?
Da Persondataloven (GDPR) i 2018 blev taget i brug, fjernede Datatilsynet deres vejledning for slægtsforskere. Senere lavede de en ny vejledning, og den er også fjernet nu.
Til gengæld har jeg fundet en artikel på Datatilsynets hjemmeside, der hedder "Ret til berigtigelse". I "vejledning om registreredes rettigheder" findes denne beskrivelse:
Vi må altså gerne lægge slægtstræer på internet som indeholder ganske ufølsomme (banale) oplysninger som navn, fødsels- og dødsår uden at indhente samtykke. Men hvis en slægtning henvender sig og fremfører tungtvejende grunde, skal man slette vedkommende i træet.
Min holdning er, at jeg sletter alle, der beder mig om det. De behøver ikke at give mig tungtvejende grunde. Men jeg sletter kun den person, der henvender sig, ikke hans eventuelle hustru, voksne børn osv. - de må selv have ulejligheden med at skrive til mig. Det viser sig nemlig ofte, at børnene faktisk synes at det er meget interessant at se sig selv og sammenhængen i slægten.
I det store hele er vejledningen ikke strammere end den var før 2018.
Mette F 26.04.2024