Jordemoderprotokol
Jeg håber, at det er OK, at jeg begynder med lidt historie om jordemødrene og deres arbejdsforhold.
Jordemoderen
Starten på jordemodervæsenet og uddannelse
En jordemoder er en kvinde, der hjælper og vejleder de fødende. Jordemoderuddannelsen startede i 1788 på Fødselsstiftelsen i København. Uddannelsen tog et halvt år og var mest en praktisk uddannelse; derefter var man eksamineret jordemoder.
Danske jordemødre måtte, til forskel fra de svenske, ikke bruge tang og senere sugekop, men de lærte forskellige fysiske greb, som kunne lette fødslen og hjælpe med at vende barnet, hvis fosterstillingen var uhensigtsmæssig.
Prisen for en fødsel
I en Kancelliplakat af 1791 blev det bestemt, at en jordemoder skulle have 3 mark fra en gårdmandskone, 2 mark fra en husmandskone og 1 mark fra en inderstes [lejers] kone. (kilde lex.dk)
Dobbelt betaling
Hvis en fødende benyttede en ueksamineret jordemoder, selvom en eksamineret var tilgængelig, skulle den eksaminerede også have betaling.
I takt med at der blev uddannet jordemødre, blev det forbudt for andre at yde fødselshjælp.
Instruks om at møde op
Instruks fra slutningen af 1700-tallet: En jordemoder skulle komme umiddelbart, når hun blev tilkaldt, og hun måtte ikke forlade en fødende kvinde. Dette blev gentaget i 1810.
Hvem kan blive jordemoder?
1814 Gift kvinde eller enke
1814 - 1895 + ugifte mødre (Smart, så kunne de forsørge sig selv)
1895 - 1953 + Kvinder, der ikke selv havde født
1953 - + Mænd
I 2022 var <0,5 % af jordemødrene mænd.
København 2023: 369 kvindelige studerende og 1 mand.
Love og regler
Fra 1861 blev det pålagt jordemødrene at føre en protokol over alle fødsler.
Embedslægen havde tilsyn med jordemødrene og indsamlede protokollerne, når de var udskrevet. Der findes tusindvis af de små tynde protokoller hos Rigsarkivet under embedslægernes arkiver.
En lov i 1914 samlede alle gamle forordninger og fastsatte praksis og det offentliges forpligtelse vedr jordemodervæsenets funktioner.
Antal jordemødre
1770-1800 uddannet 500 jordemødre.
Der var uddannede jordemødre i hele landet omkring 1850.
Fra begyndelsen af 1900-tallet jordemoder til stede ved stort set alle fødsler.
I 1960-erne faldt antallet af hjemmefødsler kraftigt. I stedet fødeklinikker og hospitaler.
Distriktsjordemoder
Jeg troede en gang, at en distriktsjordemoder var en, der havde mere at skulle have sagt end en almindelig jordemoder. Men det er ikke tilfældet. Men sådan hænger det sammen: I 1810 blev der udstedt et ”Reglement for Jordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse”. Landet blev inddelt i distrikter, hvor der skulle ansættes en distriktsjordemoder, som skulle have løn for at betjene de fattige. Hun skulle have betaling efter, hvor velhavende den fødende var, ligesom det var reglen tilbage i 1791.
Distriktsjordemødrene fik også løn for at sikre, at der var jordemødre i områder, hvor der var for få fødsler til, at en jordemoder kunne leve alene af de fødendes betaling. Distriktsjordemoderordningen indebar, at der midt i 1800-tallet var uddannede jordemødre i hele landet.
Distriksjordemoderens løn og vilkår
Distriktsjordemødrene var ansat af amtet. De skulle udover løn have et hus med have, brænde og græsning til en ko. I starten var jobbet vellønnet, men senere klagede de over ringe indtægt. Fra 1914 skulle hele jordemødrenes løn betales i penge, ikke i naturalier.
Distriksjordemoder, myndighedernes opgaver
Lokalt fik myndighederne ansvar for at sikre, at der var en uddannet jordemoder i hvert distrikt. Man skulle derfor sende kvinder til oplæring på Fødselsstiftelsen, hvis der manglede uddannede jordemødre i distrikterne. København havde ikke distriktsjordemødre, de var alle privatpraktiserende. Der var også privatpraktiserende jordemødre uden for hovedstaden. Distriksjordemoderordningen blev ophævet i 1973.
Magda fra Øster Velling
Hansine Magdeline Hansen, f. Sørensen (1864 - 1946). Hun er født i Øster Velling, på Randerskanten, som datter af husmand Jørgen Sørensen og distriktsjordemoder Ellen Marie Christensdatter (Madam Sørensen). Hun kaldes Magda og er uddannet jordemoder, eksamen med førstekarakter 27.05.1893. Kilde: Jordemødre fra Viborg amt.
Hmmm, der er noget, der ikke stemmer. Magda var ugift i 1893 og på den tid kunne kvinder, der ikke selv havde født ikke blive uddannet til jordemoder. Magda blev først gift i 1895 og står som “Pige, Jordemoder …”.
Magdas ansøgninger
Jordemødre er ansat af amtet, og alle bevillinger af ekstra ydelser til dem skulle behandles af amtsrådet. Jeg har fundet nogle artikler om hende:
Viborg Stifts Folkeblad 28.11.1906, side 1:
Viborg Amtsraad, Jordemodersager.
Distriktsjordemoder Magdalene Hansen i Højbjerg ønskede indlagt Vand fra Vandværket. Det overdroges til Tilsynsførende Medlem at ordne Sagen.
Samme avis 1910: Andragende fra Distriktsjordemoder Magdalene Hansen i Højbjerg, der fra 1. Oktober d.A. vil faa Bopæl i Ans, om en Erstatning paa 200 Kr. for Udgifter ved det hidtidige Jordemodersted og Haven ved samme. Bevilgedes 150 kr.
Samme avis 02.1916: Andragende fra Distriktsjordemoder Magdalene Hansen i Ans om en Erstatning fra Amtsfonden i anledning af, at hun i Aaret 1915 kun har betjent 49 Fødsler. Kunde ikke bevilges.
Samme avis 06.1916: Distriktsjordemoder Magdalene Hansen i Ans androg paany om et Tilskud af Amtsfonden i Andeldning af, at hun i Aaret 1915 kun har betjent 49 Fødsler. Kunde ikke bevilges.
Samme avis 1922: Andragende fra Distriktsjordemoder Magdalene Hansen i Ans om Statstilskud, idet hun i Aaret 1921 kun har betjent et ringe Antal Fødsler. Henlagdes.
Det tyder ganske rigtigt ikke på, at det var en guldrandet forretning at være jordemoder i Jylland på den tid.
Jordemoderprotokol/fødselsprotokol
Jordemoderprotokollen er en lille tynd bog, der er nem at medbringe i tasken. De findes som sagt fra 1861 i hele landet.
Fødsler på sygehuse blev ikke ført i protokoller. Men på Rigshospitalet dog fra 1910 og lidt/meget senere for andre sygehuse. Den kaldes fødselsprotokol for sygehusene OG i nogle landsdele, f.eks. Falster. Afhænger af Rigsarkivets humør og forskellig registreringspraksis på de 4 arkiver.
Protokollen
I protokollen er fødslerne indskrevet i kronologisk orden, så når du kender fødselsdatoen skal du bare bladre frem til denne dato. Bogen blev ført på stedet. Lige efter fødslen. Derfor er det en troværdig kilde.
Du SKAL kende barnets fødselsdato og moderens navn - ellers bliver det svært at finde…
Protokollen indeholder
Kvindens navn (måske også mandens - arbejdsmand Peter Andersens hustru)
Kvindens bopæl, alder og om hun er gift
Antal tidligere fødsler
Hvilken fosterdel lå forrest
Uregelmæssigheder ved fødslen (tang, sugekop, bedøvelse mm.)
Fødslens varighed (veer, selve fødslen, efterbyrden)
Dato og klokkeslæt
Barnets køn
Fuldbåren?
Levende/skindødt/dødt?
Levende, men dødt indenfor 24 timer?
Har kvinden været febersyg?
Er kvinden helbredet? [ved godt helbred]
Er kvinden død?
Anmærkninger - her føres måske barnets mål og vægt
Scannede protokoller
Fotogruppen på Rigsarkivet i Odense har scannet 372 kasser og 90.000 sider cirka til og med 1943. Dette var det nyeste de måtte scanne, men det er bogens udskrivningsår, der tæller. Fotogrupper i andre landsdele har også scannet, men langt de fleste er ikke online og kommer det næppe. I hvert fald ikke dem, der slutter efter 1903 pga. nye regler. De flittige frivillige fotogrupper på Rigsarkivets læsesale har gjort en kæmpe indsats - tusind tak for det!
Hvad kan vi bruge jordemoderprotokollen til?
Var barnet fuldbårent, altså født til tiden eller for tidligt født? Eksempel:
Er min farfar mon min farfar? Der er ingen far anført i kirkebogen. Farmor Christine var ankommet til pladsen hos Niels Hansen på Viborgegnen den 07.05.1919. Annonce: Husbestyrerinde søges, barn ingen hindring. Hun havde en lille dreng med sig og var før det mor til en ældre pige, som er død i mellemtiden. Begge de to første børn er med samme mand - i Sønderjylland. Christine føder min far 30.01.1920, altså knap 9 mdr. efter ankomsten... Jeg tænkte på, om hun mon var gravid, da hun ankom? Eller er det sandsynligt, at de hoppede i kanen på dag 1? De fik godtnok 6 børn sammen efterfølgende - men alligevel? Hvis nu barnet er for tidligt født, er det mere sandsynligt, at Niels kan være faderen.
Niels var kun separeret fra distriksjordemoderen, Magda, som jeg fortalte om tidligere, da farmor ankom fra Sønderjylland. Man skulle dengang være separeret i 3 år, før man kunne blive skilt.
Fødslen den 30.01.1920
Protokollens venstre side
Barn nr. 2
Pigen Kristine Laurine Kristensen, Sahl mark, Sahl sogn
29 år
Ugift
Hvor mange tidligere fødsler? 2
Hvilken fosterdel var forliggende? Issen
Uregelmæssigheder? Ingen
Antal timer til bristningen: 6
Derfra til barnets fødsel? ½ time
Efterbyrden. 20 (minutter)
Protokollens højre side
Fødselsdato og klokkeslæt: 30. januar 1920 kl. 8 eftermiddag
Dreng
Fudbåren
Levende
Moderen er ved godt helbred
Vægt 3 ½ kilo
Længde 55 cm.
Barnet var altså fuldbårent. Det KUNNE betyde, at farmor var gravid allerede før hun ankom.
Hvem var jordemoderen?
Distriktsjordemoderen fra Ans. Altså hans første kone, som han kun var separeret fra. Det stemmer med min fars fortælling, at hun ankom i et slemt snevejr fra nabobyen Ans.
Efterskrift:
Niels havde 7 børn med jordemoderen inden han blev skilt fra hende. Senere fik han 7 med Christine, heraf 2 inden de kunne blive lovformeligt gift efter de tre års separation. Kort før de tre år er gået, bliver Magda træt af, at han har fået to børn med en anden, så hun søger hurtigere skilsmisse pga. utroskab. Dér kommer landbetjenten ud og afhører Christine. Og hun oplyser, at hun kun har fået ET barn med Niels i perioden. Hun indrømmer altså ikke, at min far også er Niels’ barn. Det har selvfølgelig også bragt mig i tvivl. Er Niels mon min farfar? Men DNA har senere bekræftet, at det ER Niels, der er faderen.
Hvad kan vi ellers bruge jordemoderprotokollen til?
Antal tidligere fødsler er anført i protokollen. Er der nogle børn, som jeg ikke har fundet i kirkebogen? Det bruger Adam Kronegh også i Forsvundne arvinger. Han har bare adgang til at se meget mere end os andre.
Var kvinden, der fødte, en stærk kvinde? Gik hendes fødsler godt eller var de komplicerede? Var hun en føde-maskine?
Hvis du gerne vil kende en persons fødselstidspunkt, findes det i jordemoderprotokollen.
Hvor og hvordan finder man protokollen?
Nu skal vi en tur forbi
Hjemmesiden DIGDAG og derefter Rigsarkivets hjemmeside. Måske får vi også brug for Krak.dk.
Hvad er DIGDAG?
Digitalt atlas over Danmarks historisk-administrative geografi. Et projekt, der blev gennemført i 2008 - 2012. Et samarbejde mellem Rigsarkivet, Københavns Universitet, Kort- og Matrikelstyrelsen, Syddansk Universitet, Kulturstyrelsen, Nationalmuseet og Det Kongelige Bibliotek. Projektet blev støttet med 15 mio. kr. fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Og nu er projektet dødt - hjemmesiden vedligeholdes ikke længere. For et par år siden ville de lukke siden, men takket være foreningen Danske Slægtsforskere holder de stadig en "amputeret" version åben, men denne del er meget brugbar for slægtsforskere.
Find lægedistrikt med DIGDAG
Protokollen ligger hos Rigsarkivet under embedslægens arkiv. Embedslægen kaldes enten "lægekreds" eller "lægedistrikt", det afhænger af årstallet. Men hvilken lægekreds eller hvilket -distrikt hørte den fødende og jordemoderen til? Man kan starte med at gætte sig frem, som regel er sådan et distrikt et større område, så et godt bud kan være at søge på navnet på en større by i nærheden. Men vi kan også bruge DIGDAG.dk
Øverst til venstre er forudfyldt med 2024 og Danmarks regioner. Nu vil vi lede efter Valborg Nielsen, f. Hansen, der føder et barn i Dalum på Fyn den 21.07.1919. Først skal man måske forbi krak.dk for at finde ud af, hvor Dalum befinder sig på landkortet. Byen ligger lige syd for Odense (i dag en del af Odense).
Øverst til venstre skriver du årstallet 1919. Trykker på + ud for “Øvrige” og vælger Lægedistrikt. Der sker intet - kortet skulle gerne vise nogle sorte afgrænsninger af lægedistrikterne. Det betyder så, at der ikke findes lægedistrikter i året 1919.
Vi prøver i stedet at sætte "hak" i "lægekreds".
Her er landets lægekredse i 1919, idet vi nu kan man se sorte streger, der angiver landets lægeKREDSE i 1919. I højre side findes knapper til zoom ind og -ud. Håndtagene rundt om billedet flytter fokus. Hvis du blot zoomer ind, havner du midt i Kattegat.
Med zoom og lidt flytteri i håndtagene, bliver Dalum synlig på kortet.
Klik på bynavnet og du får nu navnet på den sorte ramme du befinder dig inde i, som er MIDTFYNS LÆGEKREDS. Nedenunder vises den periode, som denne myndighed fandtes i. Nu er du klar til at bestille eller læse jordemoderprotokollen, for nu kender du myndighedens navn.
Rå Rigsarkivets hjemmeside vælges "Søg og bestil". Arkivskaber, arkivserie og årstal udfyldes.
Nu fremkommer en liste med 20 muligheder. Der er altså 20 arkivenheder fra Midtfyns lægekreds, der indeholder "jorde" i navngivningen.
Brug nu CTRL+F på hjemmesiden (en universel søgefunktion på alle internet-sider. Skriv "dalum" i søgefeltet.
Der er 3 kasser at vælge imellem, som indeholder ordet Dalum i beskrivelsen. Det er mest sandsynligt, at det er en af disse, der har assisteret ved fødslen. Man kan ikke vide hvilken af jordemødrene, den fødende har valgt. I de større byer kan du blot kigge online i eller bestille alle jordemødres protokoller for det pågældende år. Klik på bøgerne og bestil dem til læsning på Rigsarkivets læsesal, der er nærmest på, hvor du bor. Slå nu op i de 3 bøger under datoen 21.07.1919 indtil du finder fødslen..Vi fandt den i Hilda Rasmussens bog:
Det var en normal fødsel. Der er desværre ingen fødselsvægt og længde på barnet, men det er fuldbåren, dvs. ikke for tidligt født. Moderen fik kloroform undervejs af læge Scheel.
HVIS jeg ikke havde fundet hende, kunne jeg søge jordemoderen i nabodistriktet Sanderum eller en af de 9 i Odense lægekreds
Nogle protokoller er svære at læse. Må jeg anbefale bogen Gotisk? www.gotisk.dk
Registrering af fundet i slægtsforskningen
Vi kan gå tilbage til min fars fødsel, som vi fandt tidligere. Her vises billeder fra programmet Legacy Family Tree, som er gratis!
Ved fødslen vælges 'Fødselsnotater':
Her skrives med egne ord, hvad der er fundet i jordemoderprotokollen samt andre notater om fødslen:
Derefter indsættes en KILDE til notatet:
Kilde: Lysgaard lægekreds, distriksjordemoderen i Ans, opslag 39 + et link til protokolsiden. Mit valg af ‘hakker’ nederst til venstre medfører, at ordene i feltet Kildedetalje IKKE kommer med i min Kilderapport. Men det står der alene til min egen information.
Sådan ser det ud i en rapport
Og sådan ser kildehenvisningen ud:
Altså punkt 5. Sidetal osv. er ikke interessant for læseren, derfor vælger jeg kun at vise kortfattet i kildelisten, hvad der er min kilde.
Vil du finde dit eget fødselstidspunkt?
Det er en ny ret, at alle kan bede om oplysninger om sig selv hos Rigsarkivet. Ganske gratis..
Er du født efter 1977: Søg på Borger.dk
Er du født før 1977: Ansøg på rigsarkivet.dk
Tryk på de små bøger øverst til højre. Skriv “fødselstidspunkt” i det næste søgefeltet, der kommer frem og følg derefter vejledningen.
Mine kilder til denne artikel
Rigsarkivets hjemmeside
- Søg og bestil
- Arkivalieronline, Social- og sundhedsvæsen, Lægedistrikter mm. (SUK)
www.slaegt.dk - FORUM, hvor andre slægtsforskere kan hjælpe dig med tydning og brug af jordemoderprotokoller.
www.gotisk.dk - Bogen, der hjælper med de svære kragetæer.
www.lex.dk - om jordemodervæsen
Andre artikler om emnet:
Myndigheder - find dem med DIGDAG
Mette F 10.2024