Hans Jeppesens sparepenge

penge
Hans dør i Brenderup sogn på Vestfyn den 29. februar 1884 – ja, faktisk har han hængt sig, men det er en helt anden historie. Hvad sker der egentlig med hans penge, da han dør? 

Hans Jeppesen er 4 x tipoldefar til lille Mads og tipoldefar til hans oldemor Birthe. Du kan finde Hans Jeppesen ved at søge på hans navn i mit slægtstræ. Men historien handler generelt om, hvordan pengesagerne blev ordnet ved et dødsfald på den tid.

Hvis en person ved sin død ejer nogle værdier, skal disse overtages af arvingerne. Det kalder man et skifte, og det skrives ind i en myndigheds skifteprotokol. Arvinger kan være de nærmeste, f.eks. ægtefælle og børn, men også fjernere slægtninge kan arve, hvis der er testamente eller ingen ægtefælle og børn. Der laves ikke et skifte, hvis det er folk uden formue eller små børn, der dør. Deres dødsfald føres i stedet ind med en enkelt linje i en dødsanmeldelsesprotokol.

Når man bor på landet, er det som regel herredsfogeden, der ordner boet. I byen er det byfogeden – ofte en og samme person, der er by- og herredsfoged for et område. Det kan også være godsejeren, som er skiftemyndighed, hvis man er fæstebonde under et gods. I vore dage er det skifteretten i den lokale retskreds.

I 1884 foregår det sådan, at en person, som er nær på afdøde, traver ind til herredsfogedens kontor dagen efter dødsfaldet. Her fortæller han (altid en mand – kvindfolk kan ikke ordne den slags!) fogeden eller hans fuldmægtig, hvem der er død, og hvem der er arvinger. Det føres ind i en dødsanmeldelsesprotokol. Ofte findes der bare en skifteprotokol, hvor det hele føres ind – uanset om der bliver et skifte eller ej.

Hans Jeppesen er indsidder, altså en mand, der bor til leje. Hvem der anmelder hans dødsfald, ved vi desværre ikke, men i hvert fald skrives der ind i skifteprotokollen i Vends Herred den 1. marts 1884, at han har aflivet sig ved hængning og at han sad i uskiftet bo efter sin kone, Karen Jørgensen, der døde 5 år tidligere. Det oplyses, at der er 5 fælles børn, som alle er umyndige, nemlig:

1 Hans Peder, 17 år, i tjeneste hos gårdmand Lars Nielsen af Kjærby Mark.
2 Karen Marie, 15 år, i tjeneste hos skolelærer Vinther, Frederiksminde Skole (Mads' tip-tip-tip-oldemor)
3 Rasmus, 15 år, i tjeneste hos gårdmand Rasmus Larsen af Indslev Taarup (tvillingebror til Karen Marie)
4 Maren Dorthea, 11 år, som boede hjemme og
5 Johanne Marie, 8 år, i pleje hos boelsmand Lars Hansen i Aabjerg. (En boelsmand er en mellemting mellem en husmand og en gårdmand)

Til slut anføres, at offentligt skifte vil være at foretage. Man kan ikke lave et privat skifte, når der er umyndige børn.

De næste 11 dage går med, at man finder en person fra familien, som udnævnes til børnenes værge i skiftesagen. Værgen forsøger også at finde ud af, hvad Hans Jeppesen har af formue og gæld. Der bliver også sendt to registreringsmænd ud til hans bopæl, som skal registrere alle boets ejendele og sætte beløb på, hvad de tror, at tingene er værd. Derudover skaffer fogeden to vidner, som skal følge møderne i skiftesagen og sikre, at alt går rigtigt til.

Den 12. marts om formiddagen kl. 10 ½, holdes der igen et retsmøde på herredskontoret i Middelfart. Herredsfogeden har ikke tid - eller gider ikke beskæftige sig med sådan en lille sag - så hans fuldmægtig, exam. juris. M. J. Nielsen leder mødet. De to vidner er til stede samt værgen, der er husmand Niels Jørgen Jørgensen i Brenderup, børnenes morbror. Der er garanteret også en skriver til stede, som skriver alt ned, så det efterfølgende kan blive ført ind i skifteprotokollen.

Man starter mødet med at konstatere, at der nu skal behandles et skifte efter Hans Jeppesen og hans tidligere afdøde hustru Karen Jørgensen. Juristen fortæller hvem der er tilsagt til at møde som værge for børnene og konstaterer, at værgen er mødt op. Han fortæller også, at boet er registreret den 4. marts i overværelse af værgen. De to registreringsmænd har altså gennemgået boets ejendele sammen med værgen.

Boet oplyses at bestå af

En sparekassebog i Bogense Sparekasse med indestående ca.                                      804 kr.
Kontanter                                                                                                                                  430 kr.
Indbo, vurderet til                                                                                                                    262 kr.
Flere kontanter                                                                                                                         130 kr.
En regning på begravelsen fra sognefoged Munk *) på                                                      63 kr.
To regninger på varer fra slagter Lund og A. C. Thomsen **) på i alt                             64 kr.
En regning til læge Lange (sandsynligvis for at syne liget og udstede dødsattest) på    6 kr.
Et krav fra husmand Lars Hansen på Holse Mark for barnet Johanne,
som han har i pleje                                                                                                                     15 kr.

I alt formodes boet at have en værdi af cirka                                                                  1.478 kr.

- og nøgle øre, som jeg har udeladt her.

*) Når der ikke er en ægtefælle og kun umyndige børn, er det åbenbart sognefogeden, der tager sig af begravelsen.

**) Thomsen er ifølge folketællingen i 1880 gæstgiver og købmand. Han driver altså både kroen og en købmandshandel i Brenderup.

En beholdning på ca. 1.478 kr. er faktisk ikke så skidt for en mand som Hans Jeppesen. I 1880-erne tjente en daglejer i landbruget ca. 1 krone om dagen, dvs. han formue svarer til ca. 4 års løn. En ufaglært arbejder i byerne tjente 2 kr. om dagen og en faglært arbejder 2,70 kr. om dagen. Et 500 grams rugbrød kostede 8 øre.

Det er svært at vide, om Hans Jeppesen har anden gæld. Derfor beslutter skifteforvalteren, at der skal ske ”Indkaldelse til Boets Kreditorer med udtrykkelig angivelse heraf blev udstedt med 3 Maaneders Varsel”. Det hedder et proklama, og det bruger man den dag i dag. I vore dage indrykker man en annonce i Statstidende og giver eventuelle kreditorer 8 ugers varsel til at fremsætte krav mod boet. Derefter fortabes retten til at ’komme rendende’ og sige ”Hov, han skyldte mig for resten nogle penge, nu skal I arvinger betale”. Statstidende blev først oprettet i 1904, så i 1884 må man have bekendtgjort ved annoncer i de almindelige aviser.

Retsmødet sluttes, og der sker nu ikke mere før de 3 måneder er gået.

Den 15. juli 1884 kl. 10 om formiddagen holdes der møde igen, og dødsboet efter Hans Jeppesen afsluttes. Skifteforvalteren, de to vidner og værgen er mødt op. Skifteforvalteren konstaterer, at der ikke er fremkommet krav fra andre kreditorer, end dem man kendte til i forvejen. Nu kan boet gøres op sådan:

Indtægt
1 Den kontant forefundne beholdning                                            430 kr.
2 Hævet i Bogense Sparekasse                                                          615 kr.
3 Nettoudbytte af boets løsøreauktion                                            338 kr.
4 Renter af Beholdningen i Diskontoinstituttet                                 3 kr.
I alt Indtægt                                                                                       1.386 kr.

Udgift
1 Begravelsesudgifter              63 kr.
2 Regningsgæld
a Gæstgiver A. C. Thomsen   63 kr.
b Slagter Lund                            1 kr.
c Læge Lange                             6 kr.
d Lars Hansen, Holse             10 kr.                   80 kr.
3 Skiftets omkostninger
a 2/3% af 1.400                         9 kr.
b 1/2% af 1.250                         6 kr.
c Vidnerne                                 4 kr.
d Registreringsmændene       3 kr.
e Portoudlæg                             1 kr.

f Bekendtgørelse af Proklama 10 kr.                33 kr.                      176 kr.

Giver Beholdning                                                                              1.209 kr.

herfra drages 1% arveafgift saaledes:
a af Moderens Boslod          605 kr.
b af Faderens do                   605 kr.
c af Broderlodden 2/9          134 kr.            1.344 kr.                    -   13 kr.     

Tilbage                                                                                                 1.196 kr.

Bemærk lige, at proklamaet koster 10 kr. - det svarer til 10 dages løn for en landarbejder. I dag koster er proklama 170 kr.!

Det står nu klart, at hvert barn arver 1.196/5 = 239 kr. Det svarer til ca. 3/4 årsløn for en voksen landarbejder.

Morbror Niels Jørgen Jørgensen fortæller, at han har haft udlæg, og i den nærmeste tid vil der komme udgifter til børnenes fornødenheder, som gør, at arven til hvert barn kommer ned under 200 kr. Det er åbenbart en magisk grænse. Morbroderen begærer derfor hele arven udbetalt og han lover at "frugtbargjøre beholdningen" i en solid sparekasse under sit eget ansvar, ligesom han lovede at føre regnskab for midlernes anvendelse for hvert barn. Som følge heraf blev hele arven på 1.196 kr. straks udbetalt til værgen, og boet blev afsluttet og Skifteretten hævet.

Gad vide om børnene nogensinde fik glæde af pengene…

Se flere historier her.